Nå -nu prøver jeg at komme med lidt om den omtalte Marantz 7 - som nogle gange omtales som "7C" - andre gange ikke. Det tror jeg kommer an på, om den er med Walnut Cabinet" "C" = Cabinet/Case - eller ej. Fra Marantz' side omtaltes den kun som "7".
Man kan læse meget om den på nettet (Sid Smith - Saul Marantz - osv årstal i produktion), så det behøver jeg ikke trætte jer med - men der findes også lidt fejlinfo om den. Dette retter jeg op på her:
Årstal i produktion 1959 - 1966 ( begge år incl.)
Antal officielle enheder produceret ( minus nogle få Prototyper): #10001 er første eksemplar - ca. #21800 sidste eksemplar. = Små 12.000 producerede enheder. Nogle steder på nettet figurerer der uhyrlige tal på op til 130000 enheder, hvilket er helt ude i hegnet. Marantz startede normalt deres serienummer-scheme med nummer 1001 - og fremad - men med Model 7 starter de så med #10001.
De første par hundrede var hammerlaksmalede med en brungrønligt skær på kabinettet - de efterfølgende eksemplarer havde et brunligt hammerlaksmalet kabinet uden det grønlige skær.
Ellers så de ret ens ud og er stort set ikke ændrede - da konstruktionen i sig selv var ret vellykket fra start.
De var originalt alle bestykket med 6 stk. tyske Telefunken 12AX7 / ECC83 og ikke andre rør. både "smooth plate" og "Ribbed plate"
Model 7 var gjort klar til både nutiden og fremtiden- både hvad angår visuelt design men også indgange og faciliteter. Herunder kan man især hygge sig med at der var specielle indgange for forskellige vinylplade-standarder, som på konstruktionstidspunktet endnu ikke var ensrettede. Således kunne man - udover selvfølgelig RIAA-standarden også anvende "Old Columbia" - samt "old 78" - korrektionerne. Dette kan jo stadig komme de, som samler gamle plader fra perioden til gode. Desuden en sjov feature med "Tape head" - hvor man så vidt jeg kan forstå kan anvende et signal fra en båndoptager direkte fra tonehovederne uden om evt. afspille forstærkere.
Denne forforstærker har altid været en meget eftertragtet ting - og den har hos både japanerne og koreanerne - udover europæerne og amerikanerne, altid haft stor appeal. (nu nok også en stigende interesse hos kineserne).
I slutningen af 70'erne blev den kortvarigt produceret som "kit" - samlesæt i Japan, da det japanske marked var umætteligt. Den kan nogle steder ses til salg som en Model 7CK - eller bare 7K ("K" for "Kit".)
Nå - men interessen blev så stor og udbuddet så småt, at det amerikanske firma VAC i midten af 90'erne besluttede at "genudgive" den. Den blev flot og tæt på identisk med den originale. Dog var der forskelle - både i designet på bagsiden (grundet elektriske lovkrav) og i elektronikken, hvor man var nødt til at anvende andre komponenter end de originale, da disse selvsagt ikke længere blev produceret (Bumblebee-kondensatorer m.fl.) - tilmed var rørene heller ikke Telefunkens ECC83'ere længere - men østligt producerede rør, med "Marantz"-navnet på, så vidt jeg husker.
Dog var modellen særdeles vellignende og vellydende (angiveligt) - og den var dyr. Husker det ikke helt, men den kostede vist ca. 3800 USD i USA i midten af 90'erne (1996). VAC havde anstrengt sig ultimativt for at kopiere denne flotte preamp. Forskellene kan primært ses på bagsiden...Jeg ved ikke, hvor mange de fik lavet- men i dag koster selv denne re-issue mange penge.
Der blev ikke indført særlig mange af den originale til Europa - og de eksemplarer som vi ser her- fandt vej til Europa primært ved hjælp af de amerikanske militærbaser i det daværende Vesttyskland i 60'erne. (Elvis havde dem nok med under armen
) - desuden er der den krølle, at det kun er de sene eksemplarer, som er udstyret med en Multivoltage trafo - som gjorde det muligt at konvertere en Marantz 7 til 234V-drift. Dette blev en mulighed efter serienummer ca. #18000 - ellers var man tvunget ud i en 117V-løsning. mit eksemplar er #203XX og er heldigvis et mulitivoltageeksemplar. anskaffet gennem forskellige suspiciøse kanaler fra Bruxelles.
Marantz' effektforstærkere på tidspunktet var hhv. model 5, 8 / 8B samt 9. Alle passer som fod i hose til model 7 selvfølgelig og alle er bekostelige at anskaffe sig og alle er ret sjældne. Model 5 er et monotrin - og model 8 og 8B er egentlig ment som 2 stk model 5 bygget som en stereoversion på samme chassis. Model 9 er et monotrin. Disse modeller kan alle googles, som det hedder.
Model 8B og 9 blev også genudgivet af VAC i midten af 90'erne - og med samme flotte akkuratesse som model 7.
Lyden?
Jo - den lyder af rør - dog ikke mere af "rør" end at den både er kontant - dynamisk og kraftfuld. den har et rigtig fint output. Den er utrolig behagelig at betjene - man mærker hurtigt, at omskiftere er af mil-spec-kvalitet.
Jeg synes, at al lyden, der kommer ud af den er lækker og fin - dynamisk og støjsvag. Der er ingen slinger i valsen og lyden er kraftig og varm. Dette gælder alle typer af tilsluttede effektforstærkere i øvrigt. Stereoperspektiv - såvel placeringer i stereobilledet samt dybden fejler i mine ører ikke noget. Det vil nok mere bero på det tilsluttede udstyr samt optagelseskvalitet og akustik.
Jeg vil ikke kunne sige, om andre tilsvarende rør-preamps (måske fra McIntosh - Leak - Fisher eller lign.) er hverken bedre eller dårligere end denne - men en Marantz 7 efterlader ingen tvivl om, at man befinder sig på højt niveau. - både hvad angår byggekvalitet - lyd - betjening og udseende.
Jeg har også en model 8B - som den selvsagt passer ualmindelig godt til - det er på det nærmeste bare Plug and play. Det lyder som det skal. Billedet herunder viser mit eksemplar af Model 7 og den er sat sammen med min model 8B. Begge er originale issues. 8B'eren ser lidt mindre ud. Det er den altså ikke, men den står bare lidt længere tilbage i billedet - så vil det automatisk komme til at se sådan ud....
priser er jeg normalt ikke meget for at blomstre med- men sådan en model 7 er dyr - og Kenras har været inde på det..ellers kan man på nettet ret hurtigt danne sig et indtryk.
Vh
Freddy
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.