Forbedret emission?

[MaxJ]

Ja det kunne man sikkert nok men jeg gider ærlig talt ikke. Jeg kan da godt teste lidt rør i ny og næ men ikke ligefrem en virksomhed.

PS

Jeg har flyttet stereodekoderen over i den anden Kardinal og fået fjernet brummet, det var en afkoblings kondensator.

Undskyld trådstarter.

[acj1980]

Det lyder godt Max, med lidt hånd'rer var der måske råd til én mere

[MaxJ]

Der skal sættes en til i stand, det gør min kammerat da han gerne vil have en også. Han er selv elektronik mekaniker.

[kj2005]

Mht til den forbedring der kan iagtttages er det en aktivering af dybere-liggende dele af emisionslaget som aktiveres...det bobler op til overfladen og kan virke. Jeg plejer dog ikke at bruge en så markant spændings forøgelse af gløden, men moderat forhøjelse af gløden. Jeg gør det at jeg sætter G1 forspændingen til 0V, fohøjer glødespændingen med 3-4V. Så skruer jeg langsomt op for anodespændingen indtil røret trækker max katodestrøm. F.eks. ECC82 lader jeg trække 10mA , men når man gør det må man nok holde lidt øje med det for strømmen kan stige undervejs. Jeg lader dem gerne køre nogle timer på denne måde. Bemærk...metoden får røret op på max strøm med MINDST spændingsfald over røret...en god detalje

Advarsel: Nogle rør kan ikke tåle denne behandlig og dør på nogle sekunder. Det opfatter jeg dog ikke som et tab, men at man slipper for yderligere ærgelse over et defekt rør.


Er et Telefunken ECC83 med flg. måledata et rør til udskiftning? :
Ia 0,9mA / S 1,55mA/V ~ Ia' 0,91mA / S' 1,55mA/V

Nej..ikke før det når halv emmision strøm

Mht til udgangs rør. Uanset om de måler godt eller mindre godt i en rørtester skal de prøves i en forstærker med fuld belastning. Selvom de måler godt i en tester kan de 'falde' i forstærkeren. Ingen rørtester kan belaste dem hårdt nok men er egnet til at matche.

>>>>>>>>>>>Dette gælder alle rør...nye som gamle, store som små...<<<<<<<<<<

De kan også måle dårligt, men blot er lidt uden for spec ang forspændingen og således være fuldstændig friske alligevel.

Lidt sent svar

Tak!.... det var gode input. Udfra det vi har lært her, er der ikke 100% sikkert, at udgangsrør vil fungere godt i en forstærker, når røret kun var testet ved 250Vdc.

Man kan aldrig være 100% sikker når man arbejder med rør.

Når jeg spurgte om emission i f.eks. ECC83 , skyldes det blandt andet, at Telefunken's smårør ECC81/82 og 83 typisk er noget træge ved opstart, sammenlignet med Mullard, Philips, Siemens o.a.. ......Mekanisk må TFK have anvendt andre materialer til f.eks. glødetråd anode og katode...TFK's smårør er lang tid om at finde max. strøm, og ligger for både 81/82 og 83 ofte på specs eller lidt under hvad data-bøgerne siger for et nyt rør.

Tilsvarende er måleværdierne typisk højere for nye dobbelttriode rør når vi taler Philips, Miniwatt og Mullard ECC81/82 og 83... samtidig er de nævnte mærker meget holdbare......men ensartede dobbelt trioder er ikke lette at finde.

Jeg begynder at forstå, hvor stor spredningen i virkeligheden er (og var) for småsignalrør....en stor spredning der måske er forklaringen på de "skæve" anodemodstande og finurlige modstandsnetværk man finder i mange rørforstærkere.

Det med at skrue op for gløden og sænke gitterspændingen er et godt tip om at "få liv i" de gamle rør...og ikke mindst: "at undlade at smide for mange rør ud, før vi har set, hvad røret kan i en aktuel opstilling".
Rør med data som de her fungerer stadig godt : ECC83 , Ia = 0,95mA ... et ECC82 ,Ia = 9,4mA eller et ECC81, Ia = 9,0mA

Mvh. Kim

[AnalogBo]

Tak Kim. SUPER forklaring!!!

Morgan Jones foreslår at man skal bage gamle smårør i ovnen fordi arbejdstemperaturen ikke er høj nok til at aktivere gettermaterialet på indersiden af glasset. Se www.worldwidedx.com/attachments/baking_ ... -pdf.12300

Mvh Bo

[acj1980]

En vigtigt ting som man også BØR tage med i sin betragtning med rør er at glødespændingen bliver mere og mere afgørende desto mere røret bliver slidt, et nyt rør kan uden nogle nævnværdige problemer fungere med et rimelig stort varieret sving af spænding, mens ved et slidt rør skal glødespændingen ikke dale andet end en bagatel før at emissionen rasler ned, rør i universal udstyr dvs rør radioer/fjernsyn kan glødespændingen variere en del, her har jeg tit været udsat for at i test er røret elendigt, men i apparatet hvor glødespændingen var lidt højere, virkede det fint

[kj2005]

Det er lige lykkedes mig at forbedre emissionen i et gammelt vacuum fluorescent display (VFD) ved at give katodetråden (glødetråden) overspænding i fire minutter. Jeg brugte 7 volt veksel på et display der var beregnet til 4 volt.
Er der nogen som ved hvad der sker og om samme trick kan bruges på gamle rør?
Mvh Bo

Hej igen Bo

For at undgå opstart af flere tråde , kunne jeg huske din tråd om at forbedre emissionen i et VF display. Jeg håber du tilgiver at jeg skriver videre i denne tråd "Forbedret emission"?

Flere oplysninger omkring emission i elektronrør har de sidste tre år givet mig et lidt bedre indblik i de mange parametre, som fortæller noget rørets elektriske tilstand.

Optræder der fejl i mine skriverier vil jeg gerne vide det

Arbejdet med at forstå audiorør fortsætter:

I flere tråde på vintagehifi står der tekst om rørtestere som ikke måler rørets interne modstand, Ri, og videre at Ri findes som funktion af Gi , rørets interne konduktans 1/Gi. ( måske bortset fra testeren Amplitex, som ser ud til at måle alt).
Der står også info i en tråd om, at den belastning som almindeligt kendte audiorør udsættes for i en rørtester, ikke kommer i nærheden af de arbejdsforhold, som røret udsættes for i en forstærker.
Den påstand er nok tæt på sandheden.

Arbejdet med at forstå Radiometers ingeniører og deres rør-analyzator RA-1 fortsætter, da den omfattende instruktionsmanual indeholder de fleste forudsætninger for at kunne måle et rørs elektriske tilstand inklusive konduktans og transkonduktans. Kender vi rørets interne konduktans kan vi regne rørets interne modstand ud og dermed forstærkningen "mu".

Forklaring på konduktans og transkonduktans mm. følger.

Vh. Kim

[kj2005]

Konduktans

Elektrisk konduktans er en egenskab for en elektrisk leder, som udtrykker dens evne til at lede elektrisk strøm. Konduktans = G ( for elektronrør den interne konduktans Gi)

Den elektriske konduktans er det reciprokke af den mere velkendte resistans, R (Ohm).

Således er Gi = 1/R

Størrelsen af den elektriske konduktans i en given elektrisk leder måles derfor i den afledte SI-enhed siemens.
S, der netop er det reciprokke af den afledte SI-enhed for modstand, ohm eller Ω.

Ohms lov, som normalt udtrykker sammenhængen mellem spænding, strøm og modstand kan alternativt udtrykkes vha. konduktansen som

I = Gi·U

hvor I er den elektriske strøm gennem lederen og U er spændingsforskellen mellem lederens tilledninger. Har man for eksempel en elektrisk leder med en ledningsevne på 2 S og påtrykker den en spænding på 3 V over lederen, vil der løbe en strøm på 2 S · 3 V = 6 A gennem lederen.

Konduktansen afhænger af tre ting:

1. Lederens længde; jo længere leder, desto mindre konduktans.
2. Lederens tværsnitsareal; jo større areal, desto større konduktans.
3. En materialeegenskab, kaldet resistiviteten (Multiplikativ inverse af specifik ledningsevne),
for det stof lederen er lavet af.

For at finde et rørs Ri = interne modstand må man måle den interne konduktans Gi

Ri = 1/Gi .................. Når Ri er givet findes

mu (forstærkningen) findes ved..... mu = S(GM) x Ri eller

mu = S/Gi


Transkonduktans

I ligningen som følger er gm (transkonduktansen) for en komponent hvor udgangens strøm ændres med i-out (en ændring i forhold til arbejdspunktet IO) som følge af en ændring på u-gitter i indgangens signal (igen overfor arbejdspunktet).

i-out = gm x u-gitter

Transkonduktansen optræder i forbindelse med elektronrør som ændringen i rørets anodestrøm forårsaget af en ændring i gitterets spænding.

Et rørs ....stejlhed / transkonduktans / GM / S / mA/V.... fortæller ikke alene noget om rørets elektriske tilstand eller forstærkning, da Ri , rørets interne modstand skal findes ved udmåling af rørets interne konduktans (elektriske ledeevne), Gi.

Forstærkning (mu)

Som følge af konduktansen og den indre modstand som tidligere beskrevet kan der nemt være forskel på forstærkningen mellem de to trioder i et småsignal rør. Mekanisk set kan der være små forskelle på trioderne i f.eks. et ECC81, som på databladet har en mu-forstærkning på 60x. Derfor er en forskel i forstærkningen på 3x eller mere mellem de to trioder ikke ualmindeligt. 60x/63x = 3 ganges forskel = 1dB.

Tubeanalyzer

Radiometers ingeniører arbejdede med rør i halvtredserne, og med vanlig sans for kvalitet forsøgte firmaet, at udvikle et apparat der kunne støtte og være til hjælp for datidens elektronikfolk. Det blev apparatet RA-1, som er bygget i 10 eksemplarer.

Mere om måle opstilling senere

Vh. Kim

[kj2005]

Radiometers rørtester indeholder mange indstillings muligheder for "Mutual conductance" (transkonduktans) ~ "Internal conductance and resistance" samt Insulation resistance og Gas test.

Bemærk at både transkonduktans og konduktans måles og vises samtidigt på VU-metret, hvorved fejlaflæsning minimeres.

1.) Transkonduktansen måles dynamisk (uanset hvilket gitter), mellem anode og gitter og vist direkte på VU-meter. Test signalet er mindre end 0,1 Volt (400cps). Nøjagtighed: 1% of f.s. + 2% of reading.
8 skala inddelinger i sekvenserne : 1-3-10 startende fra 30 mikro A til 100mA ~.

2.) Intern konduktans er målt igennem anode, skrærm gitter og suppressor gitter. Testsignalet (400cps) er mindre end 3 Volt.
Intern konduktans måles i 9 fulde skala-inddelinger: 1-3-10 sekvens startende fra 1 my S til 10.000 my S.(my mhos)
Nøjagtighed: 1% of f.s. + 2% of reading.

3.) Intern resistens Ri , (reciprok af intern konduktans)(det multiplikative inverse af x) måles fra:
100 Ohm til 50 mOhm i kalibreret skala fra: 1 kOhm til 50 kOhm
i inddelingerne ganget med: x 0,1 .. x 1..... x 1000.

4.) Isolations modstanden måles fra 0 til 20 mOhm, første inddeling fra 100 kOhm. Målt fra en vilkårlig pin af rørets sokkelpinde hvor resten af rørets sokkelpinde er forbundet til stel. Max. DC test signal 50 Volt.

5.) Gas test. En forandring i rørets anodestrøm målt med en 1 mOhm modstand i serie med styre gitteret.

Der er indbygget 4 DC regulerede strømforsyninger til anode og flere gitre med finjustering i flere skalaer, samt både DC og AC glødestrømforsyninger med finjustering via potentiometre i de respektive skalatrin af både strøm og spænding.

For at opnå præcise data, er det vigtigt at følge kalibrerings sekvensen som foreskrevet. Det er tillige muligt, at tilføje en ekstern DC strømforsyning over den indbyggede strømforsyning som går op til 320 VDC.


Lidt oversættelse fra manualen:

2.7 Måleopsætning

Opsætningen skal udføres med kontakten "ELECTRODE VOLTAGE" (på den lodrette del af frontpladen) i position "OFF" for at forhindre beskadigelse af røret, der testes.

Det statiske driftspunkt kan vælges blandt de data, der er angivet i rørkataloget eller manualerne.

A. Justering af elektrodespænding

Elektrodespændingen justeres som følger:

Gitterspænding:

1. Sæt kontakten "ELEKTRODE VOLTAGE" i position 300 V (eller "OFF")

2. Indstil kontakten "TESTPOINT VOLTAGE" til position "g1".

3. Indstil kontakten "GRID VOLTAGE" (g1) til det interval, der svarer til bias på det valgte driftspunkt.

4. Indstil kontakten "ELEKTRODE VOLTAGE" til en passende følsomhed.

5. Foretag en finjustering af forspændingen med potentiometeret "GRID VOLTAGE" (g1).


For at justere skærmgitter spændingen, suppressor gitterspændingen og anode spændingen skal du følge den samme procedure som beskrevet for gitter g1 justeringen.
Position "0" på kontakten "SUPPRESSOR GRID" (g3) indikerer, at suppressor gitterspændingen er 0 V (tilsluttet chassis), uanset potentiometerets position.

B. Måling af elektrodesstrømme

instrumentet er indstillet til at måle anodestrøm som følger:

1. Sæt kontakten "ELEKTRODE CURRENT" i position 300mA (eller "OFF")

2. Indstil kontakten "TEST POINT CURRENT" til position _a.

3. Indstil kontakten "ELEKTRODE CURRENT" til det forventede følsomhedsområde.

For at indstille instrumentet til at måle kontrolgitter strøm, skærmgitter strøm eller surpressor
gitterstrøm, skal du følge den samme procedure som for måling af anodestrøm.



C. Transkonduktans ”S”

Instrumentet er indstillet til at måle transkonduktans som følger:

1. Sæt kontakten "TEST POINT S & Gi" i position "g1 - a".

2. Indstil kontakten "S - Gi" til det forventede følsomhedsområde.

For at måle transkonduktance "g2 - a" eller "g3 - a" skal du følge den samme procedure som for måling af transkonduktance "g1 - a".

D. Intern konduktans , Gi

Instrumentet er indstillet til at måle intern elektrisk ledeevne”Gi” på samme måde som beskrevet under måling af transkonduktans.

E. Systemvalg

Før målinger på enkelte systemer påbegyndes, skal du sikre dig, at omskifteren "SYSTEM SELECTOR" er i position "g1 - a".
Dette er meget vigtigt, når der foretages målinger på pentode systemer, fordi anodespændingen og kontrolgitter ikke er forbundet med røret i position "g'1 - a '".


2.8 Måling af isoleringsmodstand

Før målinger af transkonduktans og konduktans påbegyndes, anbefales det, at isoleringen mellem de forskellige elektroder kontrolleres.

Målingerne udføres som følger:

1. Indstil VU-meter omskifteren ”ELECTRODE VOLTAGE” til position 300V
2. Indstil omskifteren ” TEST POINT INSULATION” til position _a
3. Indstil omskifteren ”ELECTRODE VOLTAGE” (ON_OFF) til position ”ON”
4. Drej omskifteren ”TEST POINT INSULATION” gennem alle positioner fra _a til _s

Test spændingen er – 50 Volt

2.9 måling af transkonduktans og intern konduktans ( elektrisk ledeevne)

Når instrumentet er sat op (se punkt 2.7) og isoleringen er kontrolleret se ( punkt 2.8 ), er det muligt at fortsætte med måling af transkonduktans eller konduktans. Når man sætter kontakten "TEST POINT VOLTAGE" til en af positionerne _f til _ ak (se punkt 2.11 "C" om positionen _a-k), tilsluttes elektrode forsynings spændingerne automatisk, da S18 "ELECTRODE VOLTAGE" var indstillet til "ON" tidligere (se punkt 2.8 (3)).
Rør analysatoren er allerede indstillet til at måle transkonduktans eller konduktans (elektrisk ledeevne) (se punkt 2.7 C-D), så den pågældende værdi kan læses på indikator vu-meteret, forudsat at kalibreringen af målekredsløbene er foretaget korrekt. S-Gi-meteret på RA-1 er forsynet med en yderligere reciprok skala, så den interne modstand, Ri = 1 / G, kan læses direkte, når man måler Gi i et af intervallerne mellem 1-10 indstillingerne.

2.10 Bestemmelse af forstærkningsfaktoren

Til at bestemme forstærknings faktoren "mu" (my) , brug formlen

mu = S x Ri ~ mu (forstærkning) = S (GM) x Ri (intern modstand)

Høj nøjagtighed opnås, fordi transkonduktans og konduktans måles samtidig på samme vu-meter, hvilket reducerer fejl ved måling.

the amplification factor: mu g1 g2 is derived from the formula

mu g1 g2 = Sa - g1 / Sa - g2

2.11 Kalibrering

Målekredsløbene kan kalibreres uanset indstillingerne på kontakten "S-Gi" (undtagen position "OFF", fordi oscillatoren er slukket i denne position).

Tryk på knappen "CALIBRATE S & Gi VU-meter. Markøren skal være på kalibreringsmærket.

Om nødvendigt justeres ved hjælp af potentiometeret "CALIBRATE S & Gi METER".