j3n2 skrev:PQR, fik du forsøgt 9710 i en OB opstilling?
Jeg regner med selv at hente et sæt 9710 her denne weekend, og så smugteste dem i noget primitivt OB setup, inden jeg får skaffet et sæt horn.
Ja, jeg har mine 9710 hængt op i et par store papplader, som hver har et par fløje bøjet om. Forbaflen er 105 cm (højde) x 70 cm. Fløjene er 60 cm dybe. Enhederne er placeret let forskudte for midten, så jeg har mulig for at have dem både højt, lavt, forinden og foruden, afhængig af hvordan jeg vender pladerne.
Jeg har prøvet dem af med at par gamle Sansui forstærkere (AU-555 og AU-555A) og der er masser af lyd, men jeg er ikke slået helt bag over af dem. De kan noget og måske noget særligt, men så langt som jeg er nået, har der ikke været hul igennem til noget rigtigt stort.
Da jeg i går aftes fik lyst til at rigge alt muligt om, hægtede jeg mine store Jealvox horn på Sansuierne (en af gangen), og jeg var chokeret over, hvor elendigt og papkasse-agtigt det lød. Jeg prøvede samtidigt at kombinerede den lille Shell med mine Klipsch Heresy, og det var bedre, men ikke overvældende godt. Jeg satte straks Shell'en sammen med Jealvox'erne igen og vendte tilbage til den gamle vellyd og konkluderede vel at de gamle Sansui'er ikke var i ordentligt stand og op til deres bedste; jeg har tilgode at prøve dem af med andre højttalere.
Min midlertidige konklusion er nok, at højttalere - måske endda især fuldtonehøjttalerenheder uden kasser - kan lyde helt forskellige med forskellige forstærkere. Et forhold som vist alt for sjældent bliver regnet med, når man afprøver og bedømmer diverse (vintage) hifigrej.
Jeg har jo også et par Duelund horn i garagen, er lavet til 8 '' enheder, som også skal prøves ordentligt af en dag. Det er ikke nemt!
PQR