Hej Akvavit
Fine ting
Rensning af apparater (ver 2.2) :
Start med at adskille apparatet så der er fri adgang til begge sider af printplader. Eventuelle dele af træ afmonteres. Rør udtages og placeringen noteres.
Det er ofte en fordel at afmontere forpladen. Knapper lægges i blød i varmt vand med opvaskemiddel. Riflede knapper kan, efter at de har ligget i blød, nemt renses med pensel eller neglebørste. Skyld efter med varmt vand og tør med viskestykke. Giv eventuelle skruer et pift WD40.
Forpladen vaskes forsigtigt med varmt vand og opvaskemiddel, brug IKKE mikrofiberklud. Efter vask tørres forpladen med viskestykke. Samme procedure med metalsvøb.
Blæs indmaden fri for løst støv med trykluft, fastsiddende støv børstes løs med pensel og blæses væk.
Så er det kontrollernes tur til at få en gang kontakt 60.
Sprøjt i kontrollen og gymnasticer medens der er skum. Overskydende kontakt60 og løsnet skidt blæses væk
Samme frengangsmåde anvendes til interne/externe stik, rørsokler m.m.
Relækontakter kan renses ved at trække et stykke papir, vædet i kontakt60, ind imellem kontakterne, herefter trykluft. Samme procedure med jackstikkontakter og andre "platiner".
Derefter et bad i lugtfri petroleum. Proceduren er ikke stuevenlig, rensning og tørring bør afsluttes inden for 2 timer.
Brug en forstøverflaske (vinduespuds) til at sprøjte petroleum godt ind i potmetre og kontakter så skidtet skylles ud. Printplader sprøjtes og pensles rene.
Der kan være voks i tunerens spoler som opløses af petroleum. Kølepasta ligeledes, gummiremme ??. Pas på med at drukne trafoen, skala, skalatræk, s-metre og VU-metre.
Overskydende petroleum blæses væk med trykluft inden det fordamper. Vær særlig opmærksom på at få blæst drejekondensatorer rene. For at få den sidste petroleum væk kan man enten bruge en varmeblæser eller stille apparatet en times tid ude i solskinsvejret (hvis du kan skaffe noget af det). Når hele apparatet har været oppe på en temperatur på 70 grader er petroleummen fordampet.
Jeg havde engang en forstærker som der var hældt cola i. Sukkeret kunne ikke fjernes med petroleum, der skulle rigeligt med varmt vand til. Efter rengøring med vand er det ekstra vigtigt at få varmet apparatet rigtigt godt igennem, da vand ikke er nær så flygtigt som petroleum.
Lad apparatet køle af inden du starter det op.
Petroleum fjerner smøremiddel, mekanik skal derfor straks smøres igen.
Trimmepotentiometre renses med kontakt 60, trykluft og piftes med WD40 under justering.
Potmetre, kontakter, relækontakter og stik smøres med lille pift WD40, ikke smøle, rens evt. efter med lugtfri petroleum.
MVH spuncut