KenRas skrev:Et nyt efterårs projekt er landet på parcellen her
Nå, når man nu var heldig at finde sådan en Sansui AU-999, så kan man jo ikke bare sætte den hylden og vente til de mørke måneder. Og kalenderen siger jo også heldigvis at det allerede
er efterår
Så jeg måtte jo lige se om ikke jeg kunne få fikset det der støj problem der var på Phono indgangene. Så kan jo altid foretage den egentlige renovering senere, når jeg havde fået lyttet til den.
Hvor svært kan det være at fikse, der sidder jo 2SC458 i RIAA forstærkeren… Men der blev jeg klogere
Det første jeg kunne konstatere var at ripple spændingen, ikke bare på hovedlytterne men også på forsyningen til forforstærker og RIAA havde et underligt, uregelmæssigt udseende. Jeg fik desværre ikke taget billeder af det
I højttaleren kunne jeg høre noget lavfrekvent rumlen, men kun i pauserne mellem numrene på pladen. Så det var det jeg gik på jagt efter. Desuden var denne rumlen som kom i en slags pulser overlejet af noget højfrekvent støj.
Så jeg gik i gang fra en ende af, men ligemget hvad jeg jeg prøvede, løste det ikke problemet. Så det endte med en delvis renovering før problemet (tilsyneladende) forsvandt. Det er i hvertfald væk lige nu.
Så det jeg nåede at få lavet er følgende, i nogenlunde denne rækkefølge:
1. Recap af forsyningen til forforstærkeren.
2. Recap af effektforstærkerens hjælpeforsyning, samt skift af “flying saucer” transistorer.
3. Recap og skift af alle transistorer i effektforstærker, dog ikke driver og udgangs transistorer.
4. Justering af bias i effektforstærker.
5. Recap og skift af transistorer i RIAA forstærker. Det krævede tilføjelse af 22pF miller kondensatorer for at sikre stabilitet. Dette er også omtalt på AK.
6. Og til sidst skift af de store 4700uF/50V hovedlytter. Jeg havde et sæt spritnye Nichicon lytter liggende på 4700uF/63V, så de blev monteret.
Alt dette uden at det løste problemet. Så er man sku lidt udfordret…
Mens jeg sad og tænke over problemet, havde jeg mit Oscilloskop tændt og bare det at proben lå på bordet nær højttaler ledninger var nok til at jeg kunne se disse pulser med støj i. Men pludselig forsvandt det og når jeg skruede op for volumen med Phono indgang valgt, så var støjen væk. En Oscilloskop måling på hovedlytter viste nu det forventede 100 Hz ripple signal.
Jeg slukkede forstærken i et minut og tændte den så igen. Nu kom støjen tilbage, men kun kortvarigt, så forsvant den igen. Og nu er den tilsyneladende væk…
Jeg ville ønske jeg havde en fornuftig forklaring på dette, men det har jeg ikke
Jeg var begyndt at frygte at der måske var noget med trafoen og den frygt har jeg sådan set stadigvæk
Men nu har jeg samlet den igen og sat den op i musikstuen. Jeg startede selvfølgelig det hele med at gøre den grundig ren med trykluft og pensel, samt give front og kabinetdele en rengøring med det blå ruderens.
IMG_4806.jpeg
IMG_4807.jpeg
Den er som tidligere nævnt fuldstændig mint kosmetisk uden så meget som en skramme, mærke eller ridse noget sted. Lige nu spiller den plader og det lyder ret fantastisk. Den bliver jeg glad for…
Mvh Kenneth
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.