AnalogBo skrev:Det er lige lykkedes mig at forbedre emissionen i et gammelt vacuum fluorescent display (VFD) ved at give katodetråden (glødetråden) overspænding i fire minutter. Jeg brugte 7 volt veksel på et display der var beregnet til 4 volt.
Er der nogen som ved hvad der sker og om samme trick kan bruges på gamle rør?
Mvh Bo
Hej Bo,
Det er et stykke tid siden du spurgte, om emissionen kunne forbedres på gamle rør? Efter jeg overtog en gammel rørtester, har der været eksperimenteret en del med mange af de gamle radiorør, som jeg har samlet gennem årene.
Jeg kunne ikke rigtigt forstå, hvorfor der opstod forskelle i målingerne på nogle af de testede små signalrør som ECC81/82 og 83..ikke på dem alle men forskelle som gjorde de gamle rør brugbare igen?
Efter lidt læsning har jeg oversat det her:
"Det typiske overfang getter anvendes i små vakuumrør som 12AX7 , og består af en ring formet struktur fremstillet af en lang strimmel af nikkel, som bøjes op til et trug, og derefter foldet ind i en ringform med trugets åbning opad . Truget fyldes op med en blanding af barium azid og glaspulver.
Under aktivering af barium mens glasrøret stadig sidder på vakuumpumpen, er en RF induktion varmespiral forbundet til en kraftig RF oscillator (som opererer i 27 MHz eller 40.68Mhz båndet) placeret omkring glaskroppen i samme plan som ringen. Spolen fungerer som den primære del af en transformer og ringen som en enkelt kortsluttet vikling. Store RF strømme flyder i ringen som opvarmer ringen. Spolen bevæges langs aksen af glasrøret således at ringen ikke overophedes og smelter. Når ringen er opvarmet tilstrækkeligt nedbrydes bariumazid til barium damp og nitrogen. Nitrogenen pumpes ud og barium kondenserer på indersiden af glasrøret oven over planet af ringen og danner en spejllignende bundfald med et stort overfladeareal. Det pulveriserede glas i ringen smelter og indeslutter eventuelle partikler, som ellers kunne undslippe løs inde i røret og senere forårsager problemer. Barium går i forbindelse med enhver fri gas, når den aktiveres og fortsætter med at fungere efter røret er frigjort fra pumpen. Under brug, bliver de interne elektroder og andre dele af røret varme. Dette medfører at absorberede gasser bliver frigjort fra metalliske dele, såsom anoder , gitre og ikke metalliske-men porøse-dele, såsom keramiske dele. Gassen bliver fanget på det store område af reaktivt barium på røret inderside og fjernes dermed fra røret."
Det har vist sig, at det reaktive barium åbenbart skal have tid til at reagere for nogle af de 30-40-50 år gamle rør, og at man nok skal måle gamle rør mere end én gang, før man skal afskrive dem som ikke brugbare.
En del gamle Mullard ECC83 og ECC81 har vist forbedrede data efter at have været målt et par gange, hvor andre fabrikater som Telefunken og Siemens åbenbart har været kørt hårdt eller at getteret ikke længere kan absorbere gas?
Selve rørets udseende mht. mere eller mindre røgfarvet glas siger intet om rørets evne til at lede elektroner, og at den reaktive barium kan se ud som et blankt aluminiums-spejl eller som sort spraylak på indersiden af røret...flere Miniwatt og Philips ECC83/82 og 81 har ofte sort getter.
Til sidst lidt om at forøge glødespændingen fra de 6,3 volt til kortvarigt 16,3V ,ca. 3. sek.. For enkelte af de småsignalrør der blev testet , virkede den kortvarige overspænding som boost af både Ia og S = GM stejlheden....forbedringen af måledata for de enkelte rør hvor den højere glødespænding blev tilført, er ikke aftaget. Helt præcist hvorfor der opstår en forbedring af måledata ved en højere glødespænding ved jeg ikke?
Jeg er endnu ikke færdig med udmåling af EL34,84 og KT77,88, 6550, men der var flere Telefunken EL34 som målte over de angivne 70mA ved 250Vdc , Vg1 - 14,5V, S= 11mA/V...rør som er tilbage fra et sted i tresserne? ...kun ét ud seks såkaldete "NOS" Telefunken EL84 målte over specs.
Efter at have målt på de mange rør, er der opstået flere spørgsmål end spørgsmål besvaret!
Mvh. Kim