Jeg er bestemt ikke ekspert i rør. Det er der andre, der er og Tonni har helt ret i, at nogle af dem (inklusive ham selv) huserer her - og de er værd at lytte til.
Men generelt vil jeg ikke at anbefale at forsøge at "blive klogere på rør" ved at besøge diverse, især internationale, fora.
Jeg synes simpelthen, det er alt for svært at afgøre, hvad der er skæg og hvad der er snot i en tråd, hvori fem forskellige "eksperter" præsenterer hver deres bud på, hvad den HELT rigtige løsning er. Hvorefter det hele som regel ret hurtigt ender op i en eksplosion af mishagsytringer og karaktermord (hvilket vi heldigvis er forskånet for her).
Hvis det var mig, der ville HELT ind i emnet, så ville jeg i stedet starte med at kaste mig over nogle af de autoritative lærebøger, der må være skrevet om emnet. De fleste skal nok søges antikvarisk i dag, da rørteknik vel ikke længere er fast pensum på de tekniske uddannelser.
Jeg vil også mene, at du for at kunne få gavn af en rørtester, har brug for "Vade-Mecum'er" dvs. håndbøger med som minimum oversigter over de pågældende rør's data og evt. deres ekvivalenter, samt forslag til anvendelse.
ECC83_1.JPG
ECC83_2.JPG
Endelig er der læsning til mange, lange vinteraftener i "Wireless World", der fra 1913 til 1984 dækkede vel stort set alt omkring elektronik.
WW_1927.JPG
Jeg kan ikke gennemskue om du udelukkende er interesseret i at kunne måle rørene i din samling igennem med henblik på salg? Eller om du har planer om selv at anvende rørene i eksisterende apparater eller måske endda konstruere selv?
Men da du betegner dig selv, som "Branchemedlem", så jeg regner med, at du har en baggrund, der gør, at du godt er klar over de særlige forhold og sikkerheds-aspekter, der er ved at arbejde med rør-konstruktioner og de dertil hørende spændinger.
Hvis det ikke er tilfældet, så har du lidt mere at sætte dig ind i.
Under alle omstændigheder, god fornøjelse med studierne.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.